Bibelen genfortalt af Ida Jessen

Af: Ida Jessen, Pernille Bévort (læst af)

Lytteprøve

Beskrivelse

»I begyndelsen var der kun et stort tomt ingenting. Verden fandtes ikke, jorden fandtes ikke, himlen, stjernerne, solen og månen, træerne og blomsterne, menneskene og dyrene, de fandtes ikke. Kun Gud fandtes. Gud var helt alene, og der var mørkt overalt.«

Læs hvordan det går Gud og menneskene i Ida Jessens anmelderroste genfortælling af Bibelen.

Genfortællingen falder som 29 kapitler: 14 med historier fra Det Gamle Testamente og 15 fra Det Nye. Som en anmelder begejstret konstaterede, er genfortællingen ”en gylden nøgle til det bibelske univers”, der er ”fortalt til både børn og voksne”. Den opfordring har Bibelselskabet nu taget op med udgivelsen af en tekstbogsudgave målrettet den voksne og unge voksne læser.

Ida Jessen er en af landets mest betydningsfulde forfattere. Foruden børnebøger, novelle- og essaysamlinger tæller det prisbelønnede forfatterskab en lang række romaner, senest ”Kaptajnen og Ann Barbara”.

Yderligere informationer